Om forfatteren

Jeg hedder Lærke Emebet Schousboe Petersen og er snart 18 år. Jeg blev født i Etiopien i 1997 nord for Addis Abeba ved den blå Nils vandfald i Bahar Dar. Kun forældrene til mig ved hvad der skete, men i hvert fald så forsvandt de fra hospitalet, og ingen har haft kontakt med dem, siden jeg måtte blive bortadopteret i en alder af 9 måneder og endte i Danmark i april 1998.

Mine forældre i Danmark har gjort alt i verden har rejst helt til USA og Ukraine for at gøre det bedste for mig, da det viste sig, at jeg var spastisker og havde en svær hjerneskade. Jeg var ikke ret gammel før alt tyede på, at jeg ikke ville få en nem tilværelse som andre. Jeg var underernæret og svag, og mor kunne se med det samme, at jeg ikke var som andre.

For det første så kunne jeg ikke sidde som 9 måneder gammel, ikke holde mit hoved selv og gøre alt det som raske babyer gør. Jeg har derfor måttet kæmpe mig frem til den jeg er i dag. Det er ikke kommet af sig selv som hos andre. Jeg er nu i stand til at skrive min historie gennem faciliteret kommunikation, da jeg ikke har et hørligt talesprog. Jeg kan forstå alt hvad man siger, men har svært ved at reagere med det samme og kan slet ikke sige ord. Jeg sidder i kørestol, bruger Ipad og alt bare med støtte.

Jeg har papir på at være normal begavet, og det har betydet, at folk opfatter alt omkring mig anderledes. Lige så snart jeg fortæller, at jeg har fået lavet en test, der viser, at jeg er normal begavet, taler folk anderledes til mig.

Jeg har gået i en almindelig folkeskole nogle timer om ugen og er ellers blevet hjemmeundervist af min mor. Jeg læser super hurtigt, fordi jeg har lært at læse på en anden måde end de fleste.

Jeg har været i USA mange gange for at styrke min krop og min hjerne. Derovre kan de noget med genoptræning af mennesker med hjerneskade. Mine forældre og jeg tog til USA 2 gange årligt for at jeg kunne få nyt program efter amerikanerne havde set og evalueret på, hvor langt jeg var kommet siden sidste besøg. Derefter fik vi at vide præcist, hvad der kunne hjælpe mig til at videreudvikle mig trods alle de odds, der var imod mig. Jeg har trænet siden jeg var 2,5 år og gør det stadig.

Min dag går med mange former for træning. Jeg øver mig i at stå, kravle og krybe. Jeg har undervisning, jeg har fået en øjenstyret computer til afprøvning, og jeg øver også på at styre en elektrisk kørestol. En gang om ugen rider jeg på en rideskole.

Når jeg træner er jeg i et træningscenter for børn og unge, der hjemmetræner. Vi kravler og kryber sammen hygger os meget med at pjatte og drille hinanden. Vi har et super godt fællesskab i Mindsteps, som stedet hedder.

Rigtig mange tror, at vi med en hjerneskade ikke er i stand til at forstå noget, især hvis man som jeg heller ikke kan tale med forståelige ord. Så derfor vil jeg bruge denne blog til at gøre opmærksom på vores styrker og kræve min ret til at leve et fuldt liv trods min svage krop.

8 tanker om "Om forfatteren"

  1. Hej Lærke. Cool indlæg i bogen “Hjemmetræning af børn med hjerneskader”. Godt skrevet og godt brølt, løvinde. Det bliver spændende af følge dig her på siden, som også er startet flot. Mvh Arne

    • Hej Arne
      Tak – jeg er også stolt af min bog, glad for at du kunne lide den.

      De bedste hilsner
      Lærke Emebet

  2. Jeg vil lige sende dig en lille hilsen efter at have læst din artikel i jeres bog igen her til aften. Det er bare så flot, alt h ad du skriver, og jeg håber, at du får megen respons på den. Held og lykke, skat. Knus mormor

    • Kære Mormor

      Tak for din hilsen her. Jeg er meget glad for, at du har læst mit indlæg. Jeg håber, at hjerneskadede bliver mere accepterede i samfundet på grund af vores bog og vores måde at leve på.

      Kærlig hilsen
      Lærke Emebet

  3. Kære Lærke.
    Til lykke med dit første marathon.
    Flot klaret.
    Håber vi ser dig til andre arrangementer.
    mange hilsner
    Mette og Ole

  4. Kære Mette og Ole

    Tak for jeres hilsen. Jeg havde en fantastisk dag igår, men også meget hård. Jeg håber på at kunne være med i rigtig mange løb i fremtiden.

    De bedste hilsner
    Lærke Emebet

  5. Hej Lærke.

    Jeg har været så heldig at min far har foræret mig bogen “hjemmetræning af børn med hjerneskader”, han er med i Lions som har støttet projektet af bogen. Jeg synes din historie er super godt skrevet og meget virke fuld.

    Jeg arbejder som fysioterapeut med multihandicappede børn og unge og har brugt weekenden på kursus i Halliwick svømmemetode for handicappede. En af vores “føl” i forbindelse med kursuset snakker præcist om et af de samme problemer som dig, at andre har svært ved at acceptere et fysisk handikap, og at andre ofte er ubehøvlet og stirre m.m..

    Som sagt synes jeg det er super godt skrevet og du er en sej pige som har nogle rigtige gode ambitioner fra fremtiden. Jeg håber både for dig og andre at du kommer igennem med uddannelse, du virker som en pige med motivation og vilje til at bane vejen for andre og sådan nogle som dig har vi netop MEGET brug for.

    Så masser af held til dig i fremtiden og tak for et stykke fantastisk læsestof. Glæder mig meget til fremtidens gode historier og hvad du ellers kan finde på at udgive.

    De bedste hilsner Anja

    • Kære Anja
      Tusind tak for din kommentar på min bog og blog. Det betyder meget for mig, at den bliver læst af både forældre og fagfolk. Jeg håber, at det vil få handicappede til at se på sig selv med andre øjne, og få folk omkring os uden talesprog til at forstå vi skal tales til, som man taler til alle andre såkaldt normale.
      Jeg vil i hvert fald kæmpe for at det skal blive anderledes.

      De bedste hilsner
      Lærke Emebet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *